Find gode priser og tilbud på tequila i BorderShop

Tequila er en mexicansk spiritus, som er meget populær og kendt for sin stærke, intense smag. Smagen af tequila kan variere afhængigt af mærke, type og personlige præferencer. Derfor er det altid spændende at udforske og prøve forskellige tequilaer for at opdage dine foretrukne smagsoplevelser. BorderShops udvalg af tequila giver dig rig mulighed for at prøve forskellige, spændene tequilaer. Kast dig ud i den krystalklare Patrón Silver Tequila, eller måske foretrækker du klassikeren Sierra med den velkendte røde sombreo. Hold øje med tilbudsavisen efter tilbud på tequila i BorderShop.

Mexicansk tequila

Mexicansk tequila er en spiritus, der produceres i Mexico og er kendt over hele verden. Tequila fremstilles ved destillation af saften fra agaveplanten, der primært dyrkes i Mexico. For at lave tequila bliver hjertet af agaveplanten, kendt som piña, høstet og kogt. Efterfølgende presses saften ud af piñaen, og den gæres og destilleres for at opnå en højere alkoholprocent. Den færdige tequila modnes typisk i fade af egetræ for at udvikle sin smag og farve. For at kunne kaldes tequila skal drikken opfylde visse krav og være certificeret i henhold til mexicansk lovgivning. Den mest typiske tequila kaldes blanco eller silver tequila, kendetegnet ved den klare farve og en frisk, skarp smag.

Drinks med tequila

Tequila kan nydes rent, med is eller som base for forskellige cocktails, såsom Tequila Sunrise, der kombinerer tequila med appelsinjuice og grenadinesirup, som sammen skaber den velkendte smukke, solopgangslignende farve med en forfriskende smag. Prøv også den populære cocktail Margarita som kombinerer tequila med limesaft og likøren triple sec serveret i et glas med saltkant. En anden populær måde at drikke tequila på er i form af shots, hvor man strør lidt salt på bagsiden af hånden, slikker saltet, drikker tequilaen og derefter bider i en citron eller limeskive.

Lav en pre-order på tequila til din fest

Lav en pre-order på tequila online, så leverer vi dine varer lige til din bil, når du kommer til BorderShop. Så bliver det da ikke nemmere at anskaffe lige den tequila, du foretrækker.