Barone Montalto Passivento Rosso

300 cl Varenr. 2102492
Pris pr. liter: 39,98 DKK

Producentens egen beskrivelse af produktet

Kraftfuld, fyldig og blød siciliansk rødvin produceret på øens ‘egen’ drue, nero d’avola, som i denne fortolkning byder på en bærmættet, tæt vin med blid struktur og stor stoflighed.



Collezione di Famiglia er husets topvin, hvor der er puslet om alle detaljer. Barone Montalto dyrker nero d’avola med stor succes i den vestligt beliggende Belice-dals grusede jord i en højde på 350-500 meter over havet, hvor vekselvirkningen mellem høje dagtemperaturer og kølige nætter giver både modenhed og friskhed i druerne. For at booste druerne naturlige koncentration har en andel af drueklaserne fået lov at tørre lidt ind på vinstokkene, den såkaldte ’appassimento-metode’. Herved opkoncentreres sukker- og aromastoffer i druerne, der tilføjer vinen en signatur, der kan minde om en god valpolicella ripasso. Vinen er gæret i Barone Montaltos moderne vineri i Santa Ninfa i 15 dage under temperaturkontrol med intens maceration, hvorefter den inden sammenstikning lagres 4 måneder på franske 2. og 3. års barriques, som mikrooxiderer denne antioxidante drue uden at bidrage med markante aromatiske komponenter.



Duft og smag er domineret af tætte skovbæraromaer med brombærlikør, sorte kirsebær og blåbær. Appassimento-stilen skinner tydeligt igennem med stor stoflighed i vinen og sødmefuld, tørret frugt.



Montalto Passivento Collezione di Famiglia kan med stort velbehag nydes nu til de voldsommere stege- eller gryderetter.

Nyd vinen nu ved en serveringstemperatur på 15-17°

Specifikationer

Mærke
Barone Montalto
Alkohol
14,0%
Land
Italien
Drue
Nero d'Avola
Område
Sicilien