R. Lopez de Heredia Viña Bosconia Reserva

75 cl Varenr. 2104912
Pris pr. liter: 253,27 DKK

Producentens egen beskrivelse af produktet

Bosconia Reserva er en anelse mere frugtig end Tondonia Reserva, hvor sidstnævnte oftest byder på mere struktur. Viña Bosconia Reserva har tilbragt 5 år på fade og siden 6 år på flaske, før den blev frigivet til salg – langt, langt længere lagring end loven foreskriver selv for gran reserva. López de Heredia fra Haro i la Rioja Alta står som definitionen på old school, ikke bare i Rioja, men er enestående i hele vinverdenen. Meget lidt er ændret her siden dannelsen i 1877. Alle druer i produktionen høstes fra egne marker - i dette tilfælde 'Bosconia', hvor alle vinstokke - helt usædvanligt for Rioja - står som bush vines, dvs. uden opbinding.

Gæringen foregår i 24.000 liters åbne egefade med over 130 år på bagen. Eftersom fadene har fået lov at beholde en del af vinstenslaget, så fungerer dette lags ujævnheder som et perfekt sted for den vildgær, der sørger for en uproblematisk spontangæring af den nye høst. Til lagring anvendes hovedsageligt gamle barriques af amerikansk eg. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes blot et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider. Blendet udgøres af 80% tempranillo, 15% garnacha, mens de resterende 5% udgøres af graciano og mazuelo.

Viña Bondonia Reserva er drikkemoden nu, men den kan også gemmes mindst et årti endnu. I duft og smag finder den opmærksomme vinnyder svævende, æteriske aromaer af rød frugt, lidt læder, ceder, efterårsskovbund med mos og svampe.

Specifikationer

Mærke
R. Lopez de Heredia
Alkohol
13,5%
Land
Spanien
Smag
Tør
Område
Rioja