Torres Salmos

75 cl Varenr. 2039013
Pris pr. liter: 226,60 DKK

Producentens egen beskrivelse af produktet

Druerne til Salmos kommer fra Priorat, der er et spansk vinområde cirka 60 km syd for Barcelona. Priorat er opkaldt efter klosteret Priorato de Scala Dei som betyder "munkekloster ved trappen til himlen"

Blendet består af druerne cariñena, garnacha og syrah som har lagret 14-16 måneder på fransk eg.

En intens duft af mørke frugter med noter af violer og brød. Silkeblød og med en lang vedholdende eftersmag.

Gennem de sidste godt 20 år er der sket noget nær en revolution i Priorat. Derfor anses Priorat i dag som et af de bedste vinområder - ikke bare i Spanien, men i hele verden. Beviset ses på det lille Ca efter DO (DOCa = Denominación de Origen Calificada), som Priorat fik i starten af dette årtusinde. Det er kun Rioja, der kan fremvise samme kvalitetsstempel.

Fra at være et middelmådigt vinområde laves der i Priorat nu nogle af Spaniens mest eftertragtede vine.

Klimaet i Priorat er ligeledes fantastisk til vinproduktion med høje dagtemperaturer og kølige nætter. Masser af sol og ikke ret meget nedbør. Derudover er selve jordbunden oplagt til det, der er så typisk for Priorat: en lav produktion men høj kvalitet.

Om Torres

Vinhuset: Torres er et af de mest velkendte og genkendelige navne i den spanske vinbranche og et af de førende spanske brands. Deres største brands - Vina Sol, Vina Esmeralda, Sangre de Toro – findes overalt i verden og er kendt for konsistent udmærket kvalitet. Torres ejer mere end 1300 hektar vingård og er efterspurgt i mere end 140 lande. Torres er stadig en 100 % familieejet vingård og er siden 1991 drevet af Miguel A. Torres - den fjerde generation af Torres familien. Miguel A. Torres er anerkendt både i Spanien og internationalt for sin ekstraordinære indsats inden for forskning i vindyrkning og vinproduktion.

Specifikationer

Mærke
Torres
Land
Spanien
Smag
Tør
Område
Priorat